Tirsdag den 17. juni holdt vi vores traditionelle sommersolhvervsturnering. Interessen var stor, og 16 medlemmer var mødt op i håbet om at vinde det eftertragtede trofæ. Efter en række tætte og velspillede kampe kunne Jonatan Gerard Nirmalan og Rasmus Vinter lade sig hylde som vindere.
Efter de sportslige udfoldelser blev der budt på hygge med øl, vand og grillpølser.