Støt CIF Tennis når du tanker eller lader din bil

21. juni 2026 09:24 , af Allan Witte

CIF Tennis har  indgået en sponsoraftale med OK, som betyder, at du kan støtte os økonomisk hver gang du tanker benzin eller diesel på din bil, eller hvis du lader strøm.

Det kræver, at du har enten et OK-kort eller en OK-app. Når du registrerer dig på kortet eller app'en kan du angive hvilken forening du skal støtte, og her vælger du naturligvis Christiansbjerg Idrætsforening, Tennisafdelingen.

Klubben får 5 øre for hver liter benzin eller diesel, eller kWt strøm du "tanker" på OKs servicestationer. Hvis du har en privat eloplader til din elbil, får klubben 1 øre pr. kWt.

Har du allerede et OK Kort? Så angiv det som betalingsmiddel i OK-appen og gå ind under "Mig" og "Sponsorstøtte" for at vælge Christiansbjerg Idrætsforening, Tennis Afdelingen. Du kan også vælge Christiansbjerg Idrætsforening, Tennis Afdelingen som modtager af din støtte på OK.dk under "Min OK".

Du kan læse mere om hvordan du kan støtte os her.